At gendigte en historie!







At støve et 27 år gammelt manuskript af (faktisk mit allerførste) og skrive det igen, helt fra bunden af, viste sig at være en af de mest spændende processer, jeg har prøvet som forfatter.

Da jeg stoppede i folkeskolen i 1995, gik der ikke særlig lang tid, før jeg savnede at skrive stil, og der gik ikke meget længere, før jeg tog den skelsættende beslutning, at så ville jeg da bare skrive stil frivilligt, altså, i min fritid. Sagt med andre ord: Jeg ville gerne være forfatter!

Jeg startede med en bunke kortfiktion – der heldigvis ikke eksisterer den dag i dag andet end i min skamfulde erindring – og senere på året gik jeg i gang med min første roman. Emnevalget var indlysende: Bogen skulle handle om et barskt fængsel, hvor djævlen himself kom på besøg og forvandlede fangerne til dæmoner, og det skulle være blodigt. Blodigt!! Og så skulle den hedde ”Gehenna”, som er et virkelig sejt ord for helvede.

Det tog omkring et år at skrive manuskriptet, og så sendte jeg den selvfølgelig til … Interpresse. For det var jo det forlag, jeg kendte dengang. De udgav ellers mest tegneserier, Edderkoppen og Hulk og alt det der, men jeg havde da Lovecrafts ”Skyggen over Innsmouth” fra forlaget – så hvorfor ikke?

Jeg fik et meget pænt afslag, hvor damen skrev en masse motiverende ting, der gav mig mod på at skrive mere, men udgive den, det kunne de altså desværre ikke. I mellemtiden læste alle mine venner manuskriptet, som var blevet kopieret i et hav af eksemplarer, og de meldte tilbage, at det helt klart var det bedste, de nogensinde havde læst.

Det kan jeg godt grine lidt ad nu, for den oprindelige ”Gehenna” er virkelig rå og upoleret – og selvfølgelig var den det, for jeg havde jo slet ikke lært at skrive endnu.

”Gehenna” blev med tiden glemt (af mig i hvert fald), jeg rykkede videre og skrev mange andre manuskripter, og har i dag udgivet over 40 bøger, men for en 3-4 år siden begyndte ideen om at genskrive ”Gehenna” at spøge i mine tanker.

Det var dog første i 2022, at jeg rigtigt kom i gang.

Jeg startede med at genlæse manuskriptet, og det var, indrømmet, ret dårligt skrevet, og det var tydeligt, at mine inspirationer dengang ikke var fra litteratur, men fra ”Aliens”, ”Spawn”, ”Return of the Living Dead” og et pift fantasy fra ”Forgotten Realms”. Men der var alligevel noget fedt ved ideen. Et fængsel. Det trange rum, hvor man ikke kan slippe væk. Fangerne der bliver til dæmoner. Og alt blodet. Man kunne sige, at jeg intuitivt eller nærmest ved et held havde fundet på en ganske fed ide til mit allerførste horrormanuskript – og så var der en vild energi i historien, meget løssluppen og meget voldelig.

Mens jeg læste det gamle manus igennem, skrev jeg noter og besluttede, hvad der kunne bruges og hvad der ikke kunne bruges. Mine erfarne øjne sagde mig, at det især var elementet af fantasy, der punkterede uhyggen. I det gamle manus var det djævlen selv, der ankom til fængslet, og man fulgte tilmed hans synsvinkel – hvilket helt fjernede mysteriet og uhyggen og gav et islæt af fantasy, der slet ikke fungerede. Så den synsvinkel røg som det første.

Et andet element, der gav mig sådan lidt trækninger i ansigtet, var holdet af soldater, der bliver sendt ind i fængslet for at udrydde dæmonerne. I den gamle udgave af ”Gehenna” havde de laservåben og alle mulige og umulige gadgets, hvilket der alligevel var lidt for meget Star Wars over. Et øjeblik overvejede jeg faktisk, om soldaterne helt skulle ud af historien. Var der egentlig ikke lidt for meget teenagehjerne over at skrive en bog om soldater VS dæmoner? Jeg skrev dem heldigvis ikke ud – men mere om det senere.

Et sidste element, som jeg havde et problem med, var den meget klassiske fremstilling af Gud og den hornede djævel. Klimakset i den oprindelige historie udspiller sig i Helvede, hvor en gylden ridder kæmper mod en satan (der minder om Tim Currys djævel i ”Legend”) på toppen af en issøjle. Og de bruger sværd. Yikes! Teenagehjerne! Det var helt tydeligt for mig, at jeg skulle sigte efter mindre klassiske dæmoner, og jeg bevægede mig i en mere Lovecraftiansk retning med formløse bæster.   

Det var så alle de dårlige ting i det gamle manus, men der var søreme også meget at glæde sig over: hele grundhistorien og især vildskaben og den sanseløse vold. Det var meget vigtigt for mig, at den nye udgave ikke blev sådan en voksen, følsom og rationel omgang. Faktisk satte jeg mig for at lave den mere blodig og mere chokerende – og det forklarer Strapping Young Lad-citatet i starten af bogen ”If you want crazy, if you want fucking crazy, I’ll show you how to be crazy” – det blev mit mantra under arbejdet med bogen; aldrig bakke, altid skubbe på med modbydelighederne. Og i stedet for random blodsudgydelser (der dominerer det gamle manus) satte jeg mig for at lave to store og meget voldsomme horrorscener, der – og jeg indrømmer – er skabt til at få folk til at få kaffen galt i halsen. Sagt på en anden måde: hvis du stadig læser med efter kapitel 14, er du sej, og hvis du stadig læser med efter kapitel 32, er du endnu mere sej.

Men altså … og undskyld, det her indlæg bliver vist ret langt … jeg kom i gang med at lave en synopse til den nye version, og det blev også besluttet, at soldaterne var med. Det slog mig pludselig som helt essentielt, især fordi der er et greb i soldaternes fortælling, en ret uventet og voldsom sidehandling, som jeg som mere øvet forfatter aldrig ville have skrevet. På en måde er det no-go, men det er netop det, der gør det så interessant, og det skulle helt klart også være med i den nye version. Når man har skrevet over 40 bøger, er man næsten for erfaren og kan nemt sidde fast i velkendte strukturer, så at få smidt sådan noget guld i skødet – sådan en ’uregelmæssig’ og chokerende sidehandling – fra en gang, hvor jeg ikke anede, hvordan en bog skulle være skruet sammen, var virkelig en gave.

Det sidste, jeg manglede for at kunne skrue den nye version sammen, var research, research og atter research. Historien foregår i et Mexicansk fængsel, så der var meget jeg skulle vide, før jeg kunne gå i gang med at skrive. Jeg læste en masse om mexicanske narkokarteller og dokumentarserien ”Inside the World’s Toughest Prisons” var en stor hjælp.

Så jeg gik i gang med at skrive. 3 måneder tog det at lave det nye råmanuskript – en historie, der på sin vis er meget lig den gamle, men alligevel noget nyt. Den mest mærkbare forskel er måske i virkeligheden den måde det dæmoniske bryder ud i fængslet. Jeg rykkede, igen, væk fra fantasytilgangen og lod i stedet ondskaben sprede sig som en smitte, fra fange til fange, lidt i stil med ”The Thing”.

Men nu er ”Gehenna” (som har fået undertitlen ”Helvede på jord”) version 2023 en realitet, og jeg er megastolt … Det tog kun 27 år at få banket den på plads – det var da ikke noget særligt. 

Noget grumt er på vej

Ray Bradbury har skrevet en roman, der hedder "Something Wicked This Way Comes", og det passer meget godt til den titel, jeg nu skal præsentere. Jeg er nemlig ved at lægge sidste hånd på min næste roman "Gehenna - helvede på jord", og i modsætning til de bøger, jeg har udgivet de sidste 2-3 år, er denne i genren 'horror til voksne læsere'. En rigtig voldelig omgang, der handler om et mexicansk fængsel, hvor fangerne forvandler sig til dæmoner, og for at bruge en fortærsket vending er den IKKE for sarte sjæle. 

Historien er en omskrivning/gendigtning af mit allerførste manuskript helt tilbage fra 1996 (jeg var kun 16 dengang), så på en måde kan man sige, at bogen har været 27 år undervejs. 

Det var dog først for 3 år siden, at jeg besluttede mig for at skrive den igen, men det krævede selvfølgelig en enorm mængde research at skrive en historie, der foregår i et mexicansk fængsel. Ikke mindst om narkobanderne i Mexico. Selvom det er en historie fuld af dæmoner og andre overnaturlige elementer, skal rammerne jo virke troværdige. 

Men bogen er mere eller mindre færdig, mangler lige en smule redigering, og skulle gerne udkomme til april. Det er blevet en ordentlig moppedreng på over 300 sider (det oprindelige manus var et tyndt hæfte, så handlingen er blevet godt udvidet), og jeg tror ikke, jeg nogensinde har været så stolt af en bog før - alt er bare gået op i en højere enhed, og der er nogle scener, der simpelthen er så vilde og voldsomme, at det får selv mine 'værste' horrorværker til at fremstå som pixibøger! Så hvis du er glad for blod, så glæd dig ... 

Små, lede kræ!

Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget inspireret af 80’er-film.

”Gremlins”, ”Ghostbusters”, ”Tilbage til fremtiden” – alt sådan noget. Det var de film, jeg så, da jeg var lille, og som jeg stadig tit sætter på.

”Gremlins” og også ”Gremlins 2” var nogle af de fedeste film dengang. Det var ikke sådan rigtig slemme gyserfilm med en masse realistisk vold. Der var mere vægt på slimede special effects og et plot, som bare var helt gakgak.

Efter Gremlins-filmene kom en masse kopier om små monstre, der pinte og plagede folk. Critters-filmene var nogle af de mere vellykkede, men intet kom i nærheden af kvaliteten i Gremlins.

I min nyeste bog ”Mere monsterbold” (som udkommer 24. oktober) har jeg været ret inspireret af formularen med ”små lede monstre, der plager folk” og også helt klart ”slim i lange baner”. Den første bog om Monsterbold (LÆS OG GYS bind 1) var mere en slags ’sportsbog’, hvis man kan sige det sådan. Altså, en rimelig underlig sportsbog, men der var mest vægt på selve boldspillet.

I ”Mere monsterbold” har jeg bygget historien op næsten som en gyserfilm, hvor vores hovedperson, Sofus, får ansvaret for at passe og fodre nogle monsterbolde. Det går selvfølgelig HELT galt, og så er der blodig krig med de små bæster. I den første Gremlins-film er der en scene, hvor moren i familien slås med monstrene i et køkken og bruger alt fra blendere til mikroovne til at splatte dem. Den scene har jeg været så komplet skamløs næsten at kopiere i ”Mere monsterbold”. Jeg prøver selvfølgelig bare at overgå den i klamhedsfaktor – så der bliver brugt både vaffeljern, stavblender og gasblus! Det var pænt sjovt og også en lille smule kvalmende at skrive.

Jeg bruger også et par andre tricks fra gamle gyserfilm i bogen – særligt i slutningen – men det ville næsten være ærgerligt at afsløre alt for meget. Du kan jo selv læse det, når den kommer lige om lidt.   

Kort meddelelse

”Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer … så hold dig fra sociale medier, de lugter af sure tææææer!”

Jeg er tit blevet rådet til at være mere på sociale medier, men jeg lytter ikke – og det er faktisk helt med vilje. Jeg har da en facebookprofil, men bruger jeg den …? Næ, ikke rigtig. Jeg synes, sociale medier er noget pjat, det er ikke den virkelige verden. Det er den virkelige verden, som er den virkelige verden. Gå ud i den dejlige natur, se årstiderne skifte, kig på en fugl! Eller læs en bog. At gå med snuden nede i en skærm kan kun gøre én i dårligt humør. Bare lige så du ved, hvorfor du ikke kan finde mig på Instagram, TikTok, og hvad det alt sammen hedder, men er tvunget til at tjekke denne håbløst gammeldags hjemmeside ... Det var det hele herfra – over and out 😊  

Splat ... som i de gode gamle dage!

Mød Gert ...

Gert er, hvad man kan kalde 'en ekspert i at tage rigtig dårlige beslutninger' - ja, du kender jo nok typen! Her forleden kunne han ikke rigtig finde på noget at lave, og så fandt han på at skrælle sin ansigtshud af, rulle den op og sætte den fast med to søm bag i hovedet. Klogt?? Nej da! Men sådan er Gert altså bare, høhø. (Til information var det her bare en lille tegning, der havnede på en af mine huskesedler, og så besluttede jeg at farvelægge den - den ligger også inde i galleriet i en lidt større version ... god søndag!)

Zombies on the way!

Bwaaaadrrr! Nu bliver det snart snasket og ulækkert. Næste bind i LÆS OG GYS-serien er sendt til tryk og har fået en udgivelsesdato, som er d. 10. august. Glæd dig! Det bliver tosset, det bliver slimet, det bliver uhygiejnisk ... når slikhungrende zombier overrender den lille by Søhøj.

Ny på ereolen!

"Marinas highscore" er på ereolen, find den lige her! Det er en gamerbog med en pige i 'hovedrollen', hvilket man efter min mening ser alt for lidt af (for piger gamer jo også). Men det er også en bog om at kæmpe med angst og alle de krav der er fra skolen.

Monsterbold siden 1986!

Jeg fandt mit gamle kladdehæfte fra 1. klasse og se lige engang, hvad mit syvårige jeg har dekoreret en af siderne med ... Wacki Bat!! Baseball med monsterbolde og -bat var kæmpestort i firsernes legetøjsbutikker - der var 'Mad Balls' og en hel masse efterligninger, hvor 'Wacki Balls' (stavefejlen i 'wacki' er med vilje) var en af de mere vellykkede. Jeg var den lykkelige ejer af battet ude til højre på tegningen (sjovt nok, det eneste jeg ikke har farvelagt), og det var netop det bat, der blev inspiration til det grønne monsterbat, Grymer, i min bog Monsterbold. Desværre har jeg ikke battet mere, men jeg har set, man kan få det på ebay til en 3-4000 kr., så det ... skal jeg i hvert fald IKKE have ;-) 

Mere monsterbold!!

Jeg burde nok ikke kvidre om det her endnu, for det er meget hemmeligt ... men jeg kan ikke lade være. Der kommer en bog mere i monsterbold-universet! Den kommer til at hedde "Mere monsterbold" og er ikke en direkte fortsættelse af den første, men handler om en anden dreng, der kommer tæt på de snappende og slimende monsterbolde. Det bliver det femte bind i LÆS OG GYS-serien, og jeg satser stærkt på, at den når at udkomme i år til efterår/vinter (det første rå udkast til historien er allerede skrevet). Og jeg kan GARANTERE at den bliver endnu mere blodig, klistret og klam end det første bind i monsterbold-universet.  

Slikzombierne!

Min næste bog bliver det fjerde bind i LÆS OG GYS-serien. Den kommer til at hedde Slikzombierne og udkommer til september (nærmere dato følger).

Bagsideteksten lyder sådan her:
"I den lille by Søhøj gør alle sig klar til halloween, og Elias glæder sig som en gal. Men ikke alt er, som det skal være: Aftenen før halloween er Elias og hans bedste ven, Storm, i biografen og se gyserfilmen ‘Hakkemanden 7’ , men filmen bliver forstyrret af en savlende, frådende, rødøjet dreng, der stjæler folks slik og spiser det ... med papiret på!!  Hvad foregår der? Hvorfor bliver børn i søhøj til slikzombier?"

Nyt design på hjemmesiden!

Der er ved at ske en masse her på siden. Jeg har fået muget ud i alt det rod, der lå her. Nu skal siden gøres enkel og overskuelig, men med en masse fede billeder. Her på forsiden vil der løbende komme nyheder om fremtidige bogprojekter!